Kort svar
En prioriteringsbeslutning holder, når den skrives ned: hvad der bygges, hvilket problem det løser, hvad der vælges fra, og hvad der skal være sandt om to måneder, for at beslutningen var rigtig. Én side per beslutning er nok, og den læses højt på næste statusmøde.
De fleste backlogs er lister over alt, nogen nogensinde har bedt om. Sådan en liste kan sorteres i det uendelige, fordi den mangler dét, der gør sortering meningsfuld: hvad I forsøger at opnå dette kvartal.
Start med hvad der skal være sandt om tre måneder
Et mål formuleret som en tilstand gør prioriteringen enkel. Hvert forslag kan holdes op mod "en ny kunde kommer i gang på egen hånd", og de fleste falder fra på ti sekunder. Et mål formuleret som en aktivitet gør ikke det arbejde, fordi aktiviteter altid kan begrundes.
Tre spørgsmål der adskiller forslagene
Stil dem i rækkefølge; det tredje gør mest arbejde. Et forslag, der koster nul at udskyde, kan udskydes, uanset hvor højlydt det efterspørges.
- Hvilket problem løser det, for hvem, og hvor ofte opstår det?
- Hvad bliver vi mere sikre på, når det er bygget?
- Hvad koster det at udskyde i tre måneder?
Skriv beslutningen på én side
En beslutning, der kun blev sagt på et møde, genforhandles, næste gang nogen bliver irriteret. Én side med dato, valget, alternativerne der lå på bordet og hvad der skal være sandt om to måneder, gør at næste diskussion begynder, hvor den forrige sluttede. Princippet er det samme som en arkitekturbeslutning i et repo: begrundelsen overlever den, der skrev den.
Gør prioriteringen om hver anden uge
To uger er tæt nok til at opfange en ændring og rummeligt nok til at blive færdig med noget. Målet gennemgås hvert kvartal. En beslutning, der viser sig forkert efter fire uger, er billig at ændre, så længe der står skrevet, hvorfor den blev truffet.
Hvad der plejer at gå galt
Listen bliver en ønskeliste, den største kunde får det sidste ord, og alt, der er svært at estimere, udskydes, til det haster. Vores erfaring er, at alle tre er symptomer på det samme: et mål, ingen i teamet kan citere udenad.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvor ofte bør vi prioritere om?
- Hver anden uge rækker for de fleste teams. Oftere gør det svært at blive færdig med noget, og sjældnere når virkeligheden at ændre sig mellem gangene.
- Hvad gør vi med alt det, der aldrig bliver bygget?
- Slet det. En backlog med 300 poster er en liste, ingen læser. Det, der virkelig betyder noget, kommer tilbage af sig selv, som regel inden for få uger og med et bedre argument.
- Hvem bør eje prioriteringen?
- Én person, der lytter bredt og beslutter alene. Prioritering i grupper giver lister, hvor alt er næstvigtigst, og så afgøres rækkefølgen af, hvem der orker at argumentere længst.
- Hvordan håndterer vi en stor kunde, der kræver en funktion?
- Skriv ned, hvad kunden forsøger at opnå, hvor mange andre der har samme problem, og hvad byggeriet koster. Ofte findes en mindre løsning, der dækker begge, og den bliver først synlig, når behovet er formuleret.
- Har vi brug for estimater i timer?
- Sjældent. En grov størrelse i dage, uger eller måneder rækker til at vælge mellem to forslag. Præcise estimater koster tid at lave og rammer alligevel ved siden af dér, hvor usikkerheden er.
- Hvornår er en roadmap værd at have?
- Når den beskriver problemer i tidsrækkefølge. En liste over funktioner med datoer bliver et løfte, I skal forklare jer ud af; en liste over problemer tåler, at virkeligheden ændrer sig.
Fortæl os, hvad du vil bygge
Tredive minutter, helt gratis, og en klar melding om, hvorvidt vi er det rette studio til opgaven.